Identitetspolitik fylder jo i tidsånden, men for DA handler identitet pt. ikke om wokeisme eller lignende.

Identitetspolitik fylder jo i tidsånden, men for DA handler identitet pt. ikke om wokeisme eller lignende. Som forening er vi ved at vænne os selv og omgivelserne til rollen som rendyrket erhvervsorganisation, som DA fik med de ret gennemgribende vedtægtsændringer på generalforsamlingen sidste år. Vi repræsenterer nu udelukkende virksomheder, og det stiller dels krav til, hvordan bestyrelse og sekretariat agerer til dagligt, men påvirker også, hvordan vi passer ind i enhedsforeningen, hvor vores partnere DDD, ADO og VeL jo modsat repræsenterer alle typer af dyrlæger som enkeltpersoner. Heldigvis er samarbejdet her karakteriseret ved stor velvilje og pragmatisme.

Hvor man nok tidligere har tænkt ”Dyrlægeforeningen” som en stor lykkelig familie – fremstår enhedsforeningen nu mere som et fornuftsægteskab, et arbejds- og interessefællesskab. DDD repræsenterer den veterinærfaglige side af dyrlægestanden og det kollegiale fællesskab på tværs af brancher og stillingsbetegnelser. ADO og VeL er fagforeninger, og DA er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation.

Foreningerne har vidt forskellige formål og agendaer; ind imellem direkte modstridende interesser. Men hver forening har gjort den analyse, at samarbejde gavner os alle. I formentlig langt over 90 % af de sager, vi beskæftiger os med, har vi fælles interesser. Og når foreningerne indimellem står på hver side af en sag, hjælper det gode samarbejde og de gode relationer til, at vi finder reelle løsninger uden at skulle ret mange trin op ad konflikttrappen.

”Identitetspolitikken” skal vi som folkevalgte altid have med os i baghovederne, for vi skal hele tiden være bevidste om egne og hinandens agendaer og huske den naturlige rollefordeling. Det er vigtigt, at vi foreningerne imellem respekterer hinandens resorts og lader sager og politiske emner blive håndteret, hvor de retteligt hører til.

Det er dyrt at stå alene

Samarbejdet i enhedsforeningen kommer først og fremmest til udtryk i vores fællesadministration; sekretariatet eller i daglig tale blot ”Thorvaldsensvej 57”. En egentlig ganske beskeden organisation, men med et utal af opgaver. Det er en tilståelsessag, at sekretariatet har haft en overordentlig vanskelig start, siden det blev skabt i stor hast efter bruddet med Veterinær og Life Science Danmark (VLS) for cirka to år siden.

Det er ikke kommet som nogen stor overraskelse, at det er dyrt at stå alene som en mindre enhed, men sekretariatsomkostningen er alligevel nok kommet bag på de fleste – DAs bestyrelse inklusive, må vi indrømme. Foreningernes økonomier er presset til det yderste, og det er en bunden opgave at få budgetterne i balance, hvilket først og fremmest betyder reduktion af omkostninger.

Den ganske tumultariske tid, vi har været igennem de senere år, har vi måttet tage ved lære af. Hvorfor har DDD, ADO og DA været så vanskelige størrelser at samarbejde med, og hvor kan vi forbedre os? I svarene på disse spørgsmål ligger formentlig også nøglen til at løse de økonomiske udfordringer: Der skal arbejdes kritisk med det organisatoriske. På alle niveauer i alle fire foreninger og i fællesadministrationen.

Der bruges alt for mange mandskabsressourcer i sekretariatet på at få huset til at løbe rundt, i forhold til hvor mange kolleger der er til rådighed for foreningernes medlemsrettede kerneopgaver. Alt for mange penge er blevet brugt på administration, og denne udgift er uundgåeligt kun blevet relativt større, efterhånden som vi er blevet færre foreninger og dermed færre kontingentbetalende medlemmer om at drive fællessekretariat.

Vi kan ikke give de nuværende medarbejdere skylden for denne ubalance; DAs bestyrelse har fortsat fuld tillid til direktionen. Problemet ligger i det arvegods, vi har haft med os helt tilbage fra det gamle fællessekretariat på Peter Bangs Vej: Uhensigtsmæssige, personbårne og håndholdte arbejdsgange og i endnu højere grad fuldstændigt uoverskuelige pengestrømme internt i organisationen. Kombineret med, at selve organisationen, i særdeleshed DDD, er en kolos på lerfødder med et utal af økonomiske enheder i form af faggrupper og andet samt et meget stort antal folkevalgte bestyrelser.

Her et par år efter bruddet med VLS er nogle af os politikere, som har været med hele vejen – i DA såvel som i de andre foreninger – efterhånden nået til den konklusion, at det nok netop var disse forhold, som så hurtigt fik Pharmadanmark til at miste modet i forhold til at samarbejde med os.

Vi har endnu meget at lære i måden, vi arbejder på – både i DA og i resten af enhedsforeningen. I det Koordinerende Formandskab (KFS), som består af formændene fra de fire foreninger og i praksis udgør fællesadministrationens bestyrelse, er vi meget bevidste om arbejdsfordelingen mellem de folkevalgte bestyrelser på den ene side og sekretariat og direktion på den anden. I store træk bør bestyrelserne sætte retningen, hvorefter det er op til direktionen at eksekvere.

Desværre har der i vores organisation ikke har været tradition for at arbejde sådan. Folkevalgte har typisk været meget involveret også i den udførende del, har søsat og kørt projekter uden involvering af den daglige ledelse. Har blandet sig utidigt i personalehåndteringen og har ofte sågar påtaget sig opgaver, som burde ligge hos ansat personale. Dette har gjort det vanskeligt for direktionen at styre sekretariatets ressourcer og at bevare overblikket over aktiviteterne. Samtidig har det overfor omverdenen skabt stor forvirring og fået DA og DDD til at fremstå mindre professionelle; for hvem er det lige, der repræsenterer hvad? Så også rollefordelingen mellem folkevalgte og ansatte i sekretariatet skal vi øve os på – og hele tiden optimere i en mere professionel retning. Dette bliver en mærkesag for DAs bestyrelse i den kommende periode.

Der er brug for gennemgribende reformer

DAs bestyrelse deltog i marts på et seminar i Middelfart sammen med alle enhedsforeningens øvrige bestyrelser, inklusive bestyrelserne for DDDs faggrupper. Her var hovedtemaerne økonomi og slankning af organisationen(-erne). Det er ikke en hemmelighed, at DAs bestyrelsesmedlemmer var på det reformvenlige hold, og desværre heller ikke, at reformtankerne også møder kraftig modstand andre steder.

Fra DAs side ser vi gennemgribende reformer som en bunden opgave. Bestyrelsen er fordomsfri i forhold til at gøre det nødvendige internt i DA. I lyset af enhedsforeningen og den fælles administration tillader vi os også at have en holdning til de andre foreninger, særligt DDD og herunder faggrupperne. For skal enhedsforeningen have en fremtid, er det nødvendigt, at hver enkelt forening bliver bæredygtig – organisatorisk så vel som økonomisk.

Alt er dog ikke negativt, faktisk er det en stor succeshistorie, hvor langt vi er nået på to år med vores nye sekretariat. Først og fremmest direktionen og medarbejderne i sekretariatet, men sekundært også KFS fortjener stor ros for alt det, som er udrettet. Økonomiafdelingen har været enormt hårdt spændt for; det har været nærmest umuligt for helt nye folk at skabe overblik over den historiske økonomi fra først Peter Bangs Vej og siden fra VLS. Den systemmæssige understøttelse har været under al kritik: Der er ikke overleveret nedskrevne procedurer for styringen af foreningernes økonomi, og selve økonomisystemet, man har haft til rådighed, har været forsømt og håbløst forældet. Det har trukket enorme veksler på medarbejderne og har også krævet store økonomiske omkostninger til brug af ekstern hjælp.

Men her i 2024 er afdelingen endelig nået første delmål: Overblikket er skabt, og tingene er sat i system. Senere på året implementeres så det længe ventede og stærkt savnede nye økonomisystem. I første omgang en ganske stor IT-udgift, men som på den lange bane bør medføre en enorm effektiviseringsgevinst. Stor tak til alle i økonomiafdelingen for at holde ud og ikke give op, selvom opgaven i perioder har virket helt uoverstigelig.

Nyt medlemssystem

Der er også investeret stort i nyt medlemssystem, som nok må betegnes som sekretariatets kernesystem. Implementeringen har trukket enormt på medarbejdernes ressourcer, men lige før sommerferien gik vi i luften. Her er der systemmæssigt virkelig tale om, at vi går fra en fjern fortid og ind i nutiden. Vi forventer, at systemet kommer til at give effektiviserede arbejdsgange i hele sekretariatet, også på DAs eget kontor. Brugeroplevelsen bliver voldsomt forbedret for medlemsvirksomhederne med blandt andet en stærkt forbedret selvbetjeningsmulighed. Og nok så vigtigt får vi nu et system, som kan understøtte virksomhedsmedlemsskab, hvilket har været en stor mangel hidtil, hvor vi har lukreret på DDDs medlemssystem baseret på dyrlægernes medlemsnumre.

Igen er der tale om en ret stor IT-udgift: Dels en investering i fremtiden, dels en efterbetaling for mange års forsømmelser på IT-området.

Nye medlemsvirksomheder

De nye vedtægter har åbnet DA for nye typer af medlemsvirksomheder. Hvor vi før var forbeholdt klinisk praksis, er der nu adgang for alle virksomheder på det veterinære område. Hver måned kan vi hilse nye medlemmer velkomne, og det tegner positivt for fremtiden, at foreningen vækster. Dette stiller samtidig krav til foreningen, som hele tiden skal kunne forny sig, så vi til enhver tid er relevante og både kan tiltrække og fastholde medlemmer. Sekretariatet gør et stort arbejde for at markedsføre foreningen også uden for vores traditionelle virkefelt. Og alle er velkomne. Både startups, deltidsvirksomheder og mange af de kendte spillere i den veterinære sektor.

Bedre overblik over ressourceforbruget i sekretariatet

DAs bestyrelse var i slutningen af 2023 med til at initiere en kortlægning af ressourceforbruget i fællesadministrationen. Basalt set en tidsregistrering, som skulle vise, hvor meget hver forening trak på sekretariatet, og samtidig sikre, at aktiviteter betales af de foreninger, de udføres for. Dette har faktisk medført en i første omgang øget, men retfærdig, sekretariatsudgift til DA. Det viste sig altså, at vi faktisk trak flere ressourcer, end vi betalte for. Det er bestyrelsens forventning, at udgiften hurtigt vil falde igen. Dels fordi de hidtidige opgørelser er baseret på en periode, hvor DA har haft ekstraordinært travlt, dels på grund af effektiviseringer, blandt andet gennem investeringerne i IT. Derudover giver kortlægningen bestyrelsen et overblik over, hvad DAs sekretariatsbistand egentlig bliver brugt på, hvilket vi altid har savnet. Og det giver os muligheden for at fravælge aktiviteter, som vi ikke ønsker, ikke har råd til, eller som vi vurderer, ikke skaber værdi for medlemsvirksomhederne.

Så selvom regnskaberne taler deres tydelige – og ærgerlige – sprog, er der grund til både ros og optimisme. Regnskaberne kan vi ikke være bekendt, og det hårde arbejde og de mange prioriteringer slutter ikke her. Men som bestyrelse for DA er det vores vurdering, at det værste nu ligger bag os, og mange vigtige og rigtige initiativer er taget for at sikre en bæredygtig økonomi fremover.

Kontingent

Det er blevet dyrere at drive sekretariat, end vi har været vant til i DA. Og der er ikke tvivl om, at driften skal effektiviseres, og at tyngden skal lægges på medlemsrettede aktiviteter frem for på administration. Bestyrelsen vurderer fortsat, at det tjener dyrlægevirksomhedernes interesser klart bedst at forblive i samarbejdet med DDD og resten af enhedsforeningen. Endvidere er dette samarbejde en symbiose, og DDD ville næppe kunne overleve som selvstændig forening uden DA (samt ADO og VeL) til at tage del i sekretariatsfællesskabet. Og DA har brug for DDD, hvis vi skal kunne varetage virksomhedernes interesser på det veterinære felt!

"Det er blevet dyrere at drive sekretariat, end vi har været vant til i DA"

Desuden vil det næppe være en besparelse at flytte DAs aktiviteter til et andet sted, fx ved at søge ind i en større erhvervsorganisation. Faktisk vurderer bestyrelsen, at vi på nuværende tidspunkt leverer en arbejdsgiverforening samt den nødvendige service og rådgivning til et yderst konkurrencedygtigt virksomhedskontingent. Kontingentet er steget lidt de sidste par år, men er forinden gradvist blevet nedsat betragteligt over en længere årrække (kontingentet i 2024 er på niveau med 2016). Derfor ser bestyrelsen fordomsfrit på kontingentniveauet. Vi foreslår en regulering på generalforsamlingen i år, men vil i de kommende år tage en løbende drøftelse med medlemsvirksomhederne om virksomhedskontingentet i forhold til virksomhedernes krav og ønsker til deres forening. Det bliver bestyrelsens og direktionens opgave at optimere, så det betalte kontingent og den oplevede kvalitet og service går op i en højere enhed.

Overenskomsterne

Aftale med veterinærsygeplejerskerne

Når vi taler kerneopgave for DA som arbejdsgiverforening, vil de fleste nok tænke på overenskomsterne med de ansatte dyrlæger i ADO og veterinærsygeplejerskerne i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening (VF). 2024 har været overenskomstår, og det har vanen tro ikke været nogen lille opgave for DAs forhandlere

'

I skrivende stund er vi ved at lægge sidste hånd på en aftale med VF om en toårig overenskomst for VSP’erne, som vi i skrivende stund forventer at kunne sende til afstemning meget snart. Egentlig var vi på plads med en færdig skitse før sommerferien, hvor vi også kunne præsentere hovedtrækkene på et online-medlemsmøde den 25. juni. Der var dog fortsat et par små udeståender, og forhandlerne mødtes derfor igen den 1. august.

Forhandlingerne med VF har i år været konstruktive og ført i en meget positiv ånd og god stemning. Begge parter mødte indledningsvis op med ønsker om ret omfattende reformer af overenskomsten, som vi kender den. I lang tid forsøgte forhandlerne at finde en balance, som tilgodeså begge siders ønsker.

Men ret hurtigt erkendte begge parter, at modpartens ønsker nok blev for vanskelige at få stemt hjem i egne rækker. Derfor skiftede parterne i fællesskab strategi og søgte en enklere løsning, der byggede videre på overenskomsten, som den så ud i forvejen, men som alligevel lagde nogle spor ud i forhold til at kunne reformere måske næste gang, når ideerne har haft tid til at modnes i baglandene. Hverken DA eller VF forventer den store dramatik omkring afstemningerne, og begge parter forventer, at den nye overenskomst stemmes hjem og dermed kan gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. august.

Aftale med de ansatte dyrlæger

Langt større dramatik har der i år været på dyrlægesiden omkring overenskomstforhandlingerne med ADO. Også her forløb forhandlingerne ellers rigtig godt – i god ånd, god tone og god forståelse forhandlerne imellem. Desværre endte det jo sådan, at arbejdsgiverne stemte overbevisende ja til aftalen, men at lønmodtagerne forkastede den med et endnu mere overbevisende, nærmest rungende nej.

DAs bestyrelse vover pelsen og tør godt hævde, at det store nej blandt de ansatte i høj grad skyldes misforståelser og en del selvsving på sociale medier. Det er vist efterhånden et indforstået faktum, at den væsentligste årsag til nej’et var en omlægning af honoreringen for vagtarbejde. ADOs forhandlere har virkelig måttet høre meget kritik for denne del af aftalen, men faktisk er det sådan, at omlægningen udsprang af et krav, som ADO selv havde med til bordet fra deres eget bagland. ADO-forhandlerne måtte kæmpe virkelig hårdt for at få det igennem, men har så efterfølgende mødt bebrejdelse for at forære det hele væk. Denne del er således heldigvis let at ”reparere”, når forhandlingerne genoptages, for vagtomlægningen lader sig vel ret nemt tilbagerulle.

Desuden blev selve lønrammen et stort issue. Ikke fordi rammen som sådan var for lille, men fordi lønudviklingen i perioden op til forhandlingerne var løbet meget stærkt, og at det meste af den nye ramme således allerede var udmøntet, inden forhandlingerne overhovedet startede. Endelig faldt DAs hovedkrav om minimalløn mange for brystet, ligesom mekanismen med et lønloft for yngre dyrlæger ikke har været populært.

Lønmodtagernes forhandlere er professionelle i dette game og kan sagtens indse, at dyrlægernes lønstigninger naturligvis ikke kan stikke af og udvikle sig hurtigere end for resten af det private arbejdsmarked for akademikere. Modsat de menige medlemmer af ADO, så forstod deres forhandlere også godt, at minimalløn og lønloft for yngre dyrlæger på ingen måde handler om at holde lønnen nede. Tværtimod er pointen set fra arbejdsgiversiden, at ansatte dyrlægers lønninger skal op at ringe, så de kan stå mål med nogle af de faggrupper, dyrlægerne selv skeler til. Man skal i høj grad væk fra de kollektive ”one-size-fits-all aftaler”, både hvad angår løn og ansættelsesvilkår, og man skal tænke meget mere i moderne, fleksible ansættelsesaftaler og individuel forhandlet løn.

”Yngre dyrlæger” er en meget reguleret og tryg ansættelsesform, hvor lønstigningerne år for år er kommet nærmest af sig selv. Men den tryghed kommer med en pris, og den er i øvrigt ikke særligt fordrende for produktiviteten i dyrlægevirksomhederne. Aftalen for yngre dyrlæger er således fin til at sætte en nedre barre, men den er ikke egnet til at bygge fremtidens arbejdsmarked på.

I skrivende stund er status, at parterne mødtes i juni og aftalte køreplanen for de videre forhandlinger. De genoptages i starten af september, og der planlægges et komprimeret og intenst forhandlingsforløb. Der lægges således ikke op til at starte forfra, men til at bearbejde den forkastede aftaleskitse, så begge parter forhåbentlig kan stemme ja. Vi håber på en ny afstemning i løbet af efteråret.

Andre indsatser drørende løn- og ansættelse

Kontraktskabeloner

Godkendte kontraktskabeloner til eksternt personale i vagten har længe været efterspurgt af medlemsvirksomhederne, og det fik vi faktisk forhandlet med både veterinærsygeplejerskerne og dyrlægerne ved årets forhandlinger. Dermed er tanken, at man kan ansætte både dyrlæger og VSP til rent vagtarbejde, uden fastansættelse – uden at komme på kant med overenskomsterne. Når forhandlingerne med ADO genoptages, går DA målrettet efter, at vagtkontrakten igen skal med i den opdaterede aftale.

Uddannelsesstillinger

På tilsvarende vis har vi i år kæmpet for muligheden for at ansætte dyrlæger i uddannelsesstillinger – hvor en del af arbejdstiden er dedikeret til videreuddannelse på arbejdsstedet, og hvor lønnen derfor er tilsvarende reduceret. Bestyrelsen ved, at flere medlemsvirksomheder efterspørger den slags stillinger, og det er faktisk vores klare opfattelse, at mange ADO-medlemmer tilsvarende ønsker at kunne tage et job, hvor formaliseret opkvalificering er en del af lønnen. Derfor håber og tror vi, at uddannelsesstillingerne fortsat vil være med i overenskomstudkastet, når det igen kommer til afstemning.

Lønstatistik

Den årlige lønstatistik er et afsindigt vigtigt værktøj, hver gang der forhandles overenskomst. Derfor er det et glædeligt fremskridt, at vi i år for første gang har kunnet forhandle på basis af den nye fælles lønstatistik. Denne udarbejdes i et trepartssamarbejde med ADO og VF. Det gør bare forhandlingerne meget nemmere, når vi ikke skal diskutere, hvem der har de rigtige tal og bruge dyrebar forhandlingstid på overhovedet at blive enige om udgangspunktet for forhandlingerne. Det er derfor enormt vigtigt, at medlemsvirksomhederne bidrager til statistikken og indberetter hvert år. Det skylder vi vores forhandlingspartnere, men også vores egne forhandlere i DA. Stor tak til Anja Strange i sekretariatet, som har været projektleder på statistikken og lagt et kæmpe arbejde i at få den fra land.

Faglig voldgift

I november 2023 tørnede vi atter sammen med VF og Fagbevægelsens Hovedorganisation i en lidt irriterende faglig voldgift. DA vandt sagen, som i hovedtræk handlede om, at VSP med overenskomsten fra 2021 (forliget i vinteren 2022) pludselig havde opnået ret til både vagttillæg og ulempetillæg på rådigheds- og tilkaldevagter. Fagforeningen havde udledt tesen af en anden indrømmelse, de havde fået, angående overtidsbetaling under nat- og aftenarbejde.

Bestyrelsen og vores rådgivere var hele tiden overbeviste om, at vi havde en rigtig stærk sag, men det er desværre både dyrt og tidskrævende at føre faglig voldgift, så vi havde naturligvis helst været den foruden. Bestyrelsen – og formentlig også modparten i VF – har uddraget den lære af sagen, at vi under overenskomstforhandlinger fremover skal være meget grundige med at definere omfanget, når vi aftaler noget nyt, og dermed også være konkrete på, hvad vi ikke aftaler. Intet må blot være indforstået.

Klinisk uddannelse i privat klinisk praksis

Når denne beretning læses, er de første studerende i veterinærmedicin startet på Århus Universitets afdeling i Foulum, hvilket er intet mindre end historisk. Fra DAs side hilser vi den nye uddannelse velkommen og glæder os over, at det samlede antal optagne dyrlægestuderende i Danmark øges i de kommende år. I år er der optaget 32 studerende, og kapaciteten forventes at stige til 50 studerende i 2025 og 100 i 2026.

Nok så historisk er det, at de jyske stud.med.vet.’er ikke skal have deres kliniske uddannelse på universitetshospitaler, men i privat klinisk praksis – det vil sige i DAs medlemsvirksomheder. Bestyrelsen lægger ikke skjul på, at udover at se det som en enormt spændende opgave at være med til at uddanne fremtidens dyrlæger, så skal denne nye opgave også være en god forretning for virksomhederne. DA har fra start budt sig til som en forhandlingspartner for AU, og vores mål har været at indgå en rammeaftale og overenskomst omkring uddannelsesopgaven, så vi sikrede virksomhederne passende honorering samt ordnede juridiske forhold.

For at kunne indgå sådanne aftaler havde DA naturligvis behov for at være med i udformningen af hele setup’et omkring uddannelsesforløbet. Ikke det veterinærfaglige indhold af praktikken, men alt omkring den praktiske afvikling, virksomhedernes juridiske forhold, pligter og rettigheder for såvel virksomheder som for studerende og en masse andet.

Desværre oplevede vi ikke reel involvering i disse ting, og derfor var DA nødt til at trække sig fra forhandlingerne; og vi kan pt. ikke aktivt gå ud og anbefale medlemsvirksomhederne at stille sig til rådighed som uddannelsesværter for Århus Universitet, ligesom vi ikke kan rådgive medlemsvirksomheder i forhold til uddannelsesaftaler med universitetet. Bestyrelsen synes dog stadig, der er perspektiver i uddannelsen af veterinærstuderende i praksisvirksomhederne, så vi følger fortsat projektet med nysgerrighed og oprigtig interesse. Bestyrelsen er bekendt med, at universitetet forhandler direkte med en række dyrlægevirksomheder, hvilket vi respekterer. Vi noterer os, at der fra universitetets side nu arbejdes med nogle af de input og problemstillinger, vi i sin tid rejste, og vi er klar til igen at sætte os med ved bordet, såfremt der skulle blive kaldt på os.

Kollektive forsikringer

DAs kollektive forsikringer er forsat et område, som både bestyrelse og sekretariat bruger enorme mængder af tid på. Som vi varslede før sidste års generalforsamling, har vi gennemført en omlægning af præmiefordelingen på den kollektive erhvervs- og produktansvarsforsikring. Kongstanken har været, at der skal være en direkte sammenhæng mellem risikoprofil og præmie for de forskellige praksistyper. Derfor har nogle virksomheder i 2024 set et pænt fald i deres præmier, mens andre har oplevet markante stigninger.

Hen over efterårets første måneder arbejder vi videre med tariferingen for 2025, og vi går efter en helt ny model på policen, hvor alle virksomheder forhåbentlig vil opleve en lavere grundpræmie pr. dyrlæge, med mulighed for tilkøbsdækninger alt efter risikoprofil. Dette kan vi forhåbentlig fortælle mere om, når vi mødes til generalforsamling.

Erhvervs- og produktansvar og arbejdsskadeforsikringen er obligatoriske og eksklusive for DAs medlemsvirksomheder, og sekretariatet har i det forgangne år lagt en stor indsats i at rydde op, så kun medlemmer bliver tilbudt de lukrative forsikringer, men omvendt også, at alle medlemsvirksomheder er med på policerne. Vi står nu en gang stærkest overfor forsikringsselskaberne, når vi agerer som et kollektiv.

"Vi står nu en gang stærkest overfor forsikringsselskaberne, når vi agerer som et kollektiv"

Fornyelse er også et krav i forhold til de nye typer af medlemmer, som i øjeblikket kommer til foreningen. DAs forsikringsudvalg og forsikringsmægleren er opmærksomme på, at vi hele tiden skal kunne dække næsten alle forsikringsbehov i en mangfoldighed af forskelligartede medlemsvirksomheder igennem det frivillige mæglermandat.

Dyreforsikringsselskaberne stiller urimelige krav

Året har også budt på forsikringsarbejde af en anden karakter. Mange medlemsvirksomheder og dyrlæger har henvendt sig til DA (og DDDs faggrupper) angående samarbejdet med dyreforsikringsselskaberne, som angiveligt lader en del tilbage at ønske. Flere virksomheder oplever mistillid fra forsikringsselskabernes side, og samarbejdet opleves som tungt og bureaukratisk.

Konkret oplever mange, at selskaberne udfordrer dyrlægernes faglighed, at de efterspørger uforholdsmæssig meget journalmateriale i form af blandt andet epikriser, sågar fulde journaler, røntgenbilleder mv. Desuden har flere den oplevelse, at forsikringsselskabernes krav til klinisk undersøgelse og dokumentation ved indtegning af dyr til sundhedsforsikringer er vanskelige at navigere i, og at selskaberne ofte stiller sig kritiske i forhold til dyrlægens arbejde ved indtegning.

Sekretariatet er i dialog med forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, omkring universelle retningslinjer på tværs af alle forsikringsselskaber, en forventningsafstemning i forhold til praktiserende dyrlægers rolle, universelle formularer og udførlige vejledninger til dyrlægerne. DA søger naturligvis faggruppernes assistance til de veterinære aspekter i denne sag.

Desuden har der været afholdt et dialogmøde med et enkelt navngivet forsikringsselskab, hvor samarbejdet med praksis har været ekstraordinært vanskeligt. DA, Faggruppe Heste og Faggruppe Familiedyr repræsenterede praksissiden og dyrlægerne ved dette møde. Alle problemer blev ikke løst på en gang, men det var godt og sundt for alle parter at høre den anden sides udlægning af problemstillingerne. Viljerne er gode, og dialogen fortsætter på flere niveauer.